Julen nærmer sig, og derfor er det også tid til julemarkeder i Firenze. Der er flere hyggelige julemarkeder i Firenze, hvor du kan købe julegaver til dem derhjemme eller bare nyde atmosfæren og komme i julestemning.
Julemarked efter tysk opskrift
På Piazza Santa Croce finder du i hele december måned det tyske julemarked. Det er et klassisk julemarked med julepynt, juleudsmykning og julegodter.
Jul på toscansk
Den gamle togstation Stazione Leopolda bliver i en uge omkring juletid omdannet til et stort julemarked, hvor børnene bl.a. kan møde julemanden.
Der skal betales entré for at komme ind her.
På pladsen Piazza Santo Spirito er der den sidste søndag før juleaften et stort og hyggeligt julemarked.
Glædelig jul!
Andre højtider og begivenheder
Se oversigten over, hvad der ellers foregår i Firenze her. Er du i tvivl om, hvad du skal nytårsaften? Så læs vores tips for nytår i Firenze. Og her kan du se de andre spændende markeder i Firenze.