Den nordlige del af Firenzes bymidte bærer tydelig vidnesbyrd om Medici-dynastiets grundlægger Cosimo il Vecchio og resten af Medici-familien. Kirker og palazzo’er bærer hans og familiens navn, og de er alle præget af Vecchio’s finansielle kløgt og Medici’ernes rigdom.
Som i alle andre dele af Firenze kan du også i den nordlige bymidte opleve noget af verdens smukkeste kunst og fantastiske kirker. Men bydelen byder også på lækre restauranter og caféer, fredelige grønne områder og butikker med alt hvad dit hjerte kan begære. Så tag en slentretur gennem Firenzes nordlige bymidte, hvis du fx er på miniferie i Firenze …