Artiklen er sponsoreret.
Firenze er smuk og fuldstændig unik. En rejse til denne italienske by vil uden tvivl skabe minder for livet. Historie, kunst og italiensk kultur er i højsædet her i den blomstrende by, hvor du kan spise hjemmelavet pasta i lange baner. Men hvad gør du, når du er hundeejer og drømmer om en rejse til Firenze?
Hunden er menneskets bedste ven. De loyale, firbenede familiemedlemmer giver os stor lykke i hverdagen. Men når vi siger farvel til netop hverdagen for at holde ferie, kan det hurtigt blive kompliceret som hundeejer. Hvad hvad skal der ske med hunden, mens du selv og måske resten af familien er ude at rejse? Her er tre muligheder, når du vil holde ferie som hundeejer.
Betal for en hundepension
En mulighed er at betale en professionel hundepension for at passe din hund, mens du er væk. Det afhænger fuldstændig af dig, dit temperament og dit forhold til din hund, om du vælger denne løsning – ja, og så bør det selvfølgelig også afhænge af din hund.
Ferien til Firenze er sikret, hvis du indlogerer hunden hos en hundepension. Men før du svinger dit boarding pass i lufthavnen, bør du besøge hundepensionen for at sikre dig, at det er et ordentligt sted. Hold blandt andet øje med, om vandskålene er beskidte, om der lugter af tis eller ligger hundelorte rundt omkring. Din hund fortjener god hygiejne, også for sin sundheds skyld. Og så fortjener din hund masser af omsorg, opdragelse og leg. Dét får den på en professionel hundepension.
Privat pasning hos ven
Har du en ven, et familiemedlem eller måske en god kollega, der elsker hunde? Så kan du måske få din hund passet hos vedkommende, mens du er ude at rejse. Mange mennesker, der ikke selv har hund, vil med glæde passe andres hunde i en kort periode. På den måde kan du aflevere din hund til nogen, du i forvejen kender og stoler på.
Tag hunden med på ferie
Er du ikke så heldig at have en i bekendtskabskredsen, som vil passe din hund? Sidste mulighed er at tage dit elskede kæledyr med på ferie. Hvis du er indstillet på at udskyde ferien til Firenze, og i stedet holde en dejlig sommerferie hjemme i Danmark, kan du meget nemt tage hunden med.
Du kan for eksempel leje et sommerhus, hvor det er tilladt at medbringe hund. Gå efter en indhegnet grund. Så kan hunden løbe frit i haven eller på terrassen, uden behøver bekymre dig over, om den mon stikker af. Både du og din firbenede ven får en dejlig ferie sammen, hvis du vælger at tage i feriehus med hund.