Hvad kan være en bedre afslutning for en Livsnyderdag, end at sætte sig ned på en god restaurant og nyde Firenzes og Toscanas specialitet, Bistecca Fiorentina? En stor vulgær bøf på ben, der ofte serveres næsten uden tilbehør. Ikke noget med at forstyrre den gode smag med kartofler eller andre grøntsager, blot skyllet ned med en flaske god Chianti …
En længe ventet tilbagekomst
Retten var – på grund af kogalskab – forbudt at servere i mere end fire år fra starten af 2000-tallet, men den er til glæde for mange tilbage på menukortene igen, og kan fås i de fleste restauranter. Vær opmærksom på, at priserne på menukortet angives pr. 100 g, så den skal ganges med 8 – 11.
Nyd en skøn kop kaffe
Og trænger du til en uforglemmelig kaffeoplevelse efterfølgende, så læg vejen forbi Piazza della Republica i den vestlige del af centrum. Du skal nærmest bare følge kaffebrisen!